Turisme i Gjerrild

Spisning og overnatning - klik her >>>

Stier - klik her >>>

Byer på Djurslands nordkyst - klik her >>>


Svalebøgen

Svalebøgen står ud til vejen i Stokkebros østligste ende. navnet Svale har intet med fugle at gøre, men derimod at køle. Træet som har flere sammenvoksede stammer, er enormt i omfang. Alderen må være omkring 300 år, ingen ved det nøjagtigt, logesom der også gisnes om, hvordan det har fået denne form. Det menes fra skovens folk, at mus har samlet bog til vinterforråd. Bøgen gemmer på et af de populære "Geo-Cache" placeringer. Under det mangestammede træ der nu er i forfald, findes der bænke til at indtage en sval picnic. Sydøst for den gamle bøg har Borgerforeningen plantet dens efterfølger, Den nye Svalebøg.

  
____________________

Hestehaven

Hestehaven er et skov- og moseområde, der ligger mellem bydelen Stokkebro og Sostrup. Med assistance fra borgerne er området indrettet, således det kan bruges aktivt af naturelskere og motionister. Der blev i 2012 udført en åbning af skoven med udgravning af de nuværende to Hestehavesøer. Stierne mellem Stokkebro og Sostrup og videre mod kroens sø er belagt med så fast materiale, at handicapkøretøjer, cykler, gående og barnevogne nu kan færdes sikkert. Skovområdet er i dag varieret med små søer er en åben plads med fitness-redskaber. Lysningen mellem søerne er indrettet med bålplads med borde og bænke samt en shelter. Pladsen er velegnet til en picnic-tur og evt. en primitiv overnatning. Der er oversigtskort og skilte, som skal respekteres. Skoven er privatejet. Stierne er finansieret med midler fra Landdistriktpuljen, Norddjurs Kommune og LAG

  


____________________

Gjerrild Nordstrand

Gjerrild Nordstrand er en af landets bedste badestrande med vidtstrakt klitlandskab, uendelige sandstrande med lavt badevand, og en velrenommeret campingplads, DCU-Camping Gjerrild Nordstrand, beliggende 300 m fra badestranden. Her udlejes hytter og der er fyldigt aktivitetsprogram gennem sommeren. Fra Nordstranden går en cykel/travesti "Nordsøstien" gennem strandengene til Bønnerup med forbindelse længere vestpå til Fjellerup.

Se mere >>>

  

____________________

Gjerrild Klint

Nordøst for Gjerrild ligger Gjerrild Klint med sin bløde flinte-stenstrand og korte afstand til dybt vand, gør stranden eftertragtet til havfiskeri. Gjerrild Klint går næsten lodret ned til stranden, og giver fra 20 meters højde en storslået udsigt. Sæler og marsvin er vanlige at observere her på dette uberørte stykke af dansk natur.
Ved kysten og i skovene omkring Gjerrild er der en mangfoldighed af dyr. Ornitologer kommer langvejs fra for at observere de store fugletræk, der kommer ind over Djurslands nordkyst, specielt her ved klinten og nord for Overskoven.

Se mere >>>

  
____________________

Karlby Strand

Tæt på Gjerrilds gamle bydel når man hurtigt ud til Djurslands østkyst. Karlby Strand er en flad stenstrand, der strækker sig mellem Gjerrild Klint og Karlby kridtklinter. Et meget populært kystfiskersted. Besøgende skal køre videre mod øst fra kirken. Bilvejen langs stranden er revet bort af en storm, men der etableres en cykel-travesti langs stranden hen til Karlby Strandvej, hvorfra man også kan komme i bil. Besøgende må ikke snyde sig selv for en tur videre hen ad strandstriben under "Karlby Klint", med over 60 mill. år gamle "Danien" kridtdannelser, der brat stikker ned i havet. Her kan den tålmodige finde fossiler og ved lavvande kan man fortsætte ind i de små bugter.

Se mere >>>

  
____________________

 

 


Sostrup Slot

Hjemmeside >>>


Gjerrild Kro

Hjemmeside >>>



Gjerrild Vandrerhjem

Hjemmeside >>>

 


Det Gamle Mejeri

Hjemmeside >>>

 

DCU Camping Gjerrild Nordstrand

Hjemmeside >>>


Gratis app til mobiltelefonen

Gå på fortælleopdagelse i Gjerrild.
Download appen og få en anderledes "byvandring" i en af de tre landsbyer.

 
 
 

 

  

 

 




_________________________________

Gjerrild og Omegns Borgerforening
Formand: Philip Theut Stehr-Nielsen • Tlf. 40 17 09 54 • Mail: borgerforeningen.gjerrild@gmail.com
Webmaster: Niels Krogh Andersen • Tlf. 23 24 74 80 • Mail: krogha@gjerrild.net 

 

© Copyright 2014-2024 

Webdesign: Primahost